Beskrivelse
Agger Vin ligger ved Helnæsbugten på Sydvestfyn, og producerer sydfynske rosé og hvidvine i tæt samarbejde med en professionel vinmager, Nick Entwistle, fra New Zealand.
Hos Agger VIN blev 5000 vinstokke plantet i maj 2011, hvoraf 4000 bruges til hvidvin og hedvin, de resterende til rødvin, rosé og hedvin.
Desuden har Agger Vin skabt en international berømmet hedvinsserie på fem forskellige hedvine med fællesnavnet PdC by Agger.
PdC by Agger er opkaldt efter vinbondens hustru, Charlotte. PdC står for Pinot de Charlotte, da det var hendes idé, at Agger VIN skulle forsøge at fremstille en hedvin som den franske hedvin, Pineau des Charentes.
Afstand fra Staldkatessen i Dyreborg til Agger Vin er 25,8 km